Hvad er Syringomyeli (forkortet SM):
Væskefyldte hulrum i rygmarven, som giver udposninger, som presser på nerverne. Grunden er populært sagt, at kraniet er for lille til hjernen.
De første videnskabelige rapporter om problemet stammer fra udlandet i 1997. Det første tilfælde i England var – set i bakspejlet i 1987.
Det er særligt Cavalierer, der har sygdommen, men findes også hos andre små racer.
Sygdommen kan forårsage smerte og/eller massiv kløe hos den ”ramte” hund. I nogle tilfælde, kan hunden have så massive påvirkninger, at den må aflives.
Hvordan kan sygdommen undgås i fremtidige hvalpe?
Indtil videre er det umuligt helt at undgå at opdrætte hunde med SM. Det er muligt at foretage en MRI-scanning, som er den eneste måde at afsløre at en hund har sygdommen. I England er der anbefalinger for, hvordan et scanningsresultat skal gradueres og hvordan disse gradueringer kan bruges ved valg af avlspartner. Vi følger disse anbefalinger i vores opdræt også i valg af avls-partner, men det er desværre ingen garanti for, at der kun kommer hvalpe uden SM.
I Danmark forventes der at komme lignende anbefalinger. Som det er nu (november 2014), er det kun muligt at køre til udlandet og få scannet og gradueret sin avlshund. En MRI scanning koster ca. 3000-4000 kr, så det er en stor udskriving.